Bagerstop
En podcast om cykling. Om hvordan, du bliver hurtigere på landevejen. Om oplevelserne. Om bakkerne - og alt det andet som gør det fedt at cykle. Også selvom du aldrig bliver til Tadej Pogacar eller Jonas Vingegaard. Støt podcasten på bagerstop.10er.app.
Bagerstop
Riis vs. Vingegaard: Så forskellige var de danske Tour de France-vinderes racercykler
•
Martin Weibel
•
Season 1
•
Episode 83
I Tour de France i 1996 moste Bjarne Riis konkurrenterne på en lyserød og hvid Pinarello på det mytologisk bjerg, Hautacam. I 2022 kørte Vingegaard de andre ud af hjulet på selvsamme bjerg på en sort-gul Cervelo.
Men hvor stor er forskellen egentligt på en dansk Tour de France-vinders cykel i 1996 vs. i 2022?
Hvad er der sket med hjul, stel og gear, siden Ørnen fra Herning "smed de andre ned som pærer fra et træ i efteråret"? Det og meget mere kigger Bagerstop nærmere på i denne episode, hvor World Tour-mekaniker, Jakob Ravn, er gæst.