
Bagerstop
En podcast om cykling. Om hvordan, du bliver hurtigere på landevejen. Om oplevelserne. Om bakkerne - og alt det andet som gør det fedt at cykle. Også selvom du aldrig bliver til Tadej Pogacar eller Jonas Vingegaard. Støt podcasten på bagerstop.10er.app.
Bagerstop
Vink farvel til dæk og slange: Guide til tubeless-setup og stor test af tubeless-væske
Hvilken tubeless-væske klarer sig bedst, når den skal lappe huller fra helt op til 8 mm store stjerneskruetrækkere? Hvordan kommer man i gang med tubeless, og er det lige godt til både landevej og gravelcykling?
I denne episode af Bagerstop går vi i kødet på det mere og mere populære tubeless-setup, hvor man ikke kører med dæk og slange, men derimod med en særlig lappevæske i stedet for slangen.
Til sidst i episoden får du resulaterne af en test, vi foretog inden episoden, hvor vi kiggede på, hvor godt fem forskellige slags tubeless-væske lappede fem forskellige størrelse huller.